NEED HELP?

Українець
у Данії

>

Hjælp til lektier og uddannelse


Lektiehjælp og støtte til uddannelse

Tilbud om hjælp til lektier og forberedelse til eksamen for studerende med indvandrer- eller flygtningebaggrund.


Om Lektiecaféen

left_info_a

Besøg Lektiecaféen hvis du studerer SOSU, sygeplejerske eller andre studier og mangler hjælp til lektier og eksamen i matematik, dansk eller andre fag.

I Lektiecaféen hjælper vi dig, som er under uddannelse, og som synes det kan være svært at løse en opgave til studiet eller mangler hjælp til at forstå det danske sprog.

Når du ankommer i Lektiecaféen første gang, er det en god ide at spørge efter Husværten. Husværten kan hjælpe dig videre med de spørgsmål du har til dit studie.


Hjælp fra frivillige

Husværten og Lektiehjælperne i Lektiecaféen er alle frivillige.

Husværten

Husværten er den person, som har ansvaret for Lektiecaféen den pågældende hverdag. Husværten har også kontakten til Lektiehjælperne den pågældende dag.

Lektiehjælperne

Lektiehjælperne kan være gode til forskellige fag. Nogle Lektiehjælpere er gode til for eksempel undervisnig i dansk, andre er gode til matematik, og nogle Lektiehjælpere har måske erfaringer med arbejdet indenfor for et bestemt fag, som du studerer.


Lektiecaféens åbningstider

Lektiecaféen har åbent alle hverdage i ugen:

Mandag til torsdag kl. 13 – 21

Fredag kl. 13 – 17


1 til 1 lektiehjælp med en fast Lektiehjælper

Er du under uddannelse, kan du søge om hjælp fra en bestemt frivillig Lektiehjælper, som du får hjælp af gennem en periode efter aftale.

Hjælpen kan foregå i Lektiecaféen, men der er også mulighed for at I kan aftale et andet sted at mødes.

Lektiecaféen og de studerende har gode erfaringer med denne form for hjælp, som ofte være langvarig og udbytterig for dig som studerende.