Cykeltræning for kvinder på Nørrebro i København
Cykelkursus for kvinder
Gratis lån af cykler på Nørrebro i København til cykeltræning for kvinder som er flygtninge eller indvandrere og gerne vil lære at cykle.
Kvinder cykler sammen
Kvinder med flygtninge- eller udenlandsk baggrund, der gerne vil lære at cykle mødes på Nørrebro søndage ved Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Uanset om du aldrig har kørt på cykel før, eller om du vil genopfriske dine evner på de københavnske cykelstier, er du velkommen til at deltage i cykeltræningen.
Gratis cykler, hjelme og et lille skub er til rådighed.
Vi cykler i København
København er en by, hvor det er oftest er lettere at cykle end at køre i bil. Og skal man ikke langt, er det også tit hurtigere at tage cyklen end bussen, metroen og toget.
Der er mange gode grunde til at cykle i København:
- Det er godt for dit helbred og giver motion
- Det er hurtigere end andre transportmidler
- Du slipper for at finde parkering til din bil
- Det er lige så billigt som at gå – men meget hurtigere
- Og ikke mindst: Det er godt for miljøet at tage cyklen!
Deltagelse og tilmelding
Som deltager i cykeltræningen behøver du ikke at deltage alle gange 10 søndage for at være med.
Du kan tilmelde dig kurset ved at klikke på “Cykelkursus tilmelding” på siden kontakt os
Tid
Forår og efterår
Vi afholder 2 årlige kurser – kurset om foråret starter anden søndag i april og om efteråret første søndag i september. Cykelkurserne sker altid på søndage.
Start foråret 2024
Vi cykler kl. 13 – 15 hver søndag fra søndag 14. april 2024 og 10 søndage frem
Sted
Mødested
Vi mødes ved bagindgangen til Hellig Kors Kirke på Kapelvej 38
Træning
Vi øver os på cyklerne på Nørrebro i Hans Tavsens Park ved Assistens Kirkegård
Find Cykelkurset på kortet
Video fra tidligere cykelkursus
Her kan du en se en video fra et af vores tidligere cykelkurser, som er produceret af DR3 til sidste afsnit af dokumentarserien “Perkerdansk” (2015).